Test: Aero Cool - Aero One Duo G

Kabinetter d.  13. marts. 2020, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 1749 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  575,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout

 

 


Sådan ser Aero One Duo G ud når Aero Cool skal vise det frem og det ser jo vældig godt ud især hvis man ikke kan leve uden RGB lys. Der er selvfølgelig også selve designet og det synes jeg nu ser meget godt.
 


Kabinettet har kendte features i form af 4mm hærdet tonet glas i venstre side. Glaspladen har en ramme monteret så af og på sætning er ret nemt med kun 2 fingerskruer i bagkanten.
 


Her er glasset kommet af og som man kan se er kabinettet mere højt end dybt. Det er dog stadig et ATX kabinet.
 


Som udblæsning har kabinettet en 120mm Aero Cool blæser på bagsiden af kabinettet.
 


Grunden til at kabinettet hedder Duo er fordi der er 2 adskilte sektioner en til bundkort og SSD'er og en til PSU, SSD og 3,5 harddiske. Den underste del har en masse huller og der kan ovenpå den monteres yderligere 2 120mm blæsere.
 


Kabinettet mangler ikke blæsere da der er monteret yderligere 3 Aero Cool blæsere i fronten. De er ligesom den blæser på bagsiden alle Aero Cool's egne blæsere som kun har en ledning ud fra hver så både blæser og RGB Led lys er samlet i denne ledning med et specialstik som kun passer på Aero Cool's blæser/RGB-hub.
 


På toppen af kabinettet sidder styre knapper og diverse USB samt Audio stik.
 


Filteret på toppen som er et metal mesh gitter har magnetiske strimler langs hele kanten og derunder er det et meget åbent mesh gitter der gemmer sig.
 


Her et close up af styre panelet. Først 2 stk. USB 3.0 stik, så Audiostikkene, 2 LED'er til henholdsvis HDD aktivitet og power, dernæst enten en Reset knap eller en knap der styrer ARGB Led lyset manuelt, og til sidst den store startknap.
 


Her er det så højre side af kabinettet som er forsynet med en stålplade som også af og påmonteres med 2 fingerskruer.
 


Af med sidepladen og her ser vi at der ligesom mangler et nedsænket område til de tykke ledninger, men det er nu ikke et problem så længe man bare sørger for at få dem pænt lagt ned ved siden af hinanden da der er hele 24mm plads bag stålpladen. i venstre side ses tre store huller som kan skal trække ledningerne igennem om til bundkortet, der er også to mindre huller til f.eks. det 8benede ATX stik. I højre side ses et stort hul så der også er plads til større pumpe bag plader fra f.eks. AIO'er. I den nederste sektion ses "kun" et Harddiskbur. Skulle det knibe med SSD pladserne er det muligt at installere flere på bagsiden af bundkortpladen så drevene vender ind i kabinettet.
 


I harddiskburet er der plads til en enkelt 3,5" harddisk, eller 2 hvis man monterer den ene på toppen af buret. Andre kombinationer er også mulige med 2,5" HDD'er eller SSD'er.
 


PSU'en befinder sig i højre side og der er ikke plads til en PSU med alt for meget dybde. PSU'en hviler ovenpå de 4 stålfødder der er trykket op af bundens stålplade. På dette kabinet skal PSU'en monteres indefra i kabinettet.
 


Vi er her nået til fronten som jeg her har på hovedet. Hele fronten er dækket af et ret åbent meshgitter og bagved ses de 3 blæsere. I bunden ses Aero Cool logoet.
 


Nu er tilgangen helt fin til de 3 blæsere, så hvis man f.eks. vil installere en radiator er det nu ret nemt at komme til.
 


Her ses fronten som er fremstillet i plastik og dernæst har man monteret et metal mesh gitter med af ombukke nogle hakker til formålet i mesh pladen.
 


Her ses bagsiden af kabinettet og fra oven ser vi først det velkendte I/O hul til bundkortets I/O afdeling, til højre for ses Aero Cool 120mm blæseren på midten er det PCIe pladserne som der er 7 af og dækpladerne er af typen der skal brækkes/knækkes af. Til højre for PCIe pladserne ses et område med en enkelt fingerskrue, det løftes når man skal have en enhed monteret i et af PCIe slottene f.eks. grafikkortet eller andre enheder. Nederst ses det store hul til PSU'en.
 


Her ses bunden af kabinettet som også har et meshgitter under PSUen. Kabinettet hviler på 2 store plastikdele som samtidig har et par bløde fødder som kabinettet står fast på og ikke skrider.
 


Her ses de 2 støttepunkter tæt på og de er fremstillet i blød gummi.

 


Jeg kommer hardware i kabinettet på næste side.