Test: Aero Cool - Aero One Duo G

Kabinetter d.  13. marts. 2020, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 2717 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  575,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware

 

 

Maskinen består af følgende hardware:

  • Bundkort: AORUS X570 PRO BIOS F11
  • CPU: AMD RYZEN 7 2700X 3,7 GHz
  • PSU: Cooler Master G750M
  • RAM: 2x8 G.Skill SNIPER X 3400 MHz
  • Grafikkort: ASUS ROG STRIX GEFORCE RTX 2070 OC 8GB.
  • SSD: GIGABYTE AORUS NVMe Gen4 SSD 1TB
  • 2,5" SSD VECTOR 180 250GB
  • 3,5" Harddisk Samsung 500GB
  • Køler NZXT Kraken 61X
  • OS: Windows 10 Pro

 


Der var ingen problemer med at få lagt bundkort ned i kabinettet og grafikkortet passede rimeligt. Der var ikke rigtigt nogen anvisninger på hvilke skruer der skulle bruges til GPU'en så jeg endte med at tage af dem der nok var tiltænkt PSU'en, men som regel følger der skruer med til en PSU så dem har man nok nogle stykker liggende af i skuffen.
 


Sådan tager dette build sig ud når glaspladen er monteret, det er et let dæmpet udtryk man får ind til hardwaren.
 


Her et kig fra bagsiden og her mangler jeg lige at skyde en blænd plade ind over det store hul over grafikkortet.
 


På højre side af kabinettet får man sig et lille hyggejob med at først isætte den kombinerede blæser og RGB-hub hvor man nu vil have den til at side, da den har selvklæbende tape på bagsiden. Herefter isætter man de 4 blæser/RGB lys ledninger i hubben og der er plads til 2 mere hvis man vil have flere Aero Cool blæsere. Ledningen som man normalt bruger til "Reset" på bundkortet kan føres op til hubben så man styrer lyset med reset knappen ovenpå kabinettet. Det er også muligt at sætte en ledning til bundkortets ARGB header så lyset kan styres med software.
 


Det eneste der var lidt tricky at installere var 2,5" og 3,5" drev for her er det nødvendigt at først afmontere den ene af kabinettets plast fødder, den sidder kun fast med 2 skruer og den ene var allerede spændt over så den ikke holdt noget som helst. Nu er der så adgang til de 5 skruer der holder Harddisk buret på plads. Den ene er dog kun en låse skrue. Løsn de 4 skruer i hjørnerne og træk så buret frem mod de store huller, så falder buret ned i hånden på en da det hænger i fire gummityller.
 


Så fik jeg monteret drevene først et 2,5" drev på toppen af buret og dernæst en 3,5" inde i buret.
 

Her ses de 4 skruer med gummityller som holder harddiskburet fast. buret isættes igen ved at stikke de fire skruer med gummityller op i de store huller i bunden af kabinettet og skyde det frem til gummityllerne glider på plads og herefter skrues de fast og den 5 skrue skrues i på midten for at låse buret.


Så er vi køreklar og sikke da et lysshow man får smidt i hovedet fra de 4 blæsere. Det kan man så styre med de mange færdige profiler for LED lyset som man kan steppe igennem med Reset knappen. Lyset kan naturligvis også slukkes helt hvis det ønskes.
 


På toppen af kabinettet er der kommet lys i power knappen (blå) og HDD-aktivitet er (rød) hvis aktivitet, ellers også blå.

 


Tilbage er så konklusionen som følger på næste side.