Test: Gigabyte Z490 AORUS XTREME bundkort

Bundkort, Intel d.  07. juni. 2020, skrevet af freak_master 0 Kommentarer.  Vist: 6320 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: jmose

Pristjek på  6600,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Proshop.dk

Overclocking

 

 


Valideringslink: https://valid.x86.fr/3ki3bg

Med to ekstra kerner og højere clock frekvens i CPU'en er der lagt op til et seriøst strømforbrug, og ikke mindst en CPU der er svær at holde kold bare ved standard hastighed. Selvfølgelig har det hjulpet at selve chippen er blevet en smule mindre, men alligevel kunne jeg ikke ramme samme 5.5GHz på vores 10900K som vores 9900K ville. Ihvertfald ikke stabilt. Cinebench R15 kunne jeg få til at køre ved de 5.5GHz men faktisk alt andet fejlede, og jeg plejer altid at gå efter et fuld stabilt system således at man kan se hvad der er muligt med disse CPU'er. Ved 5.4GHz så jeg strømforbrug oppe omkring 405Watt i Cinebench R15, og en temperatur på 70 plus grader - med min kompressor på! Grunden hertil er at min kompressor slet ikke kan følge med det strømforbrug, og når køleren bliver overbelastet går det helt galt. Hvis man sidder med noget voldsomt vandkøling bør disse 5.4GHz være mulige i min optik, da sådan et sæt kan have større kølekapacitet end min kompressor har, også selvom min kompressor går ned til minus grader.
Med hensyn til RAM kom jeg faktisk ikke længere på denne platform end jeg gjort med 9900K, hvorfor mine RAM kører 4000MHz 15-18-18-38 2T, og de fleste sekundære og tertiære timings blev faktisk de samme. Både min 9900K platform og også denne 10900K platform er utrolig gode til RAM overclocking, men efter hvad jeg har set burde Z490 være den nye konge af RAM overclocking på grund af et meget bedre PCB layout og design, men det må jeg sande at jeg intet har kunnet mærke til, da mine RAM i sig selv bare ikke vil mere.

 

3Dmark:

Overclocket har ikke givet en hel masse, men ved standard hastighed kører bundkortet også fuld turbo hele tiden, hvilket betyder at der ikke er meget tilbage at hente i chippen.

 

Aida Extreme:

Forskellen mellem Z390 og Z490 er noget mindre, faktisk nu med en lille fordel til Z490 efter at sekundære og tertiære timings er under kontrol.

 

Cinebench R15:

I Cinebench skruer Gigabyte kortet ned til 4.9GHz ved "standard" hastighed, det betyder at et overclock giver ganske godt her.

 

PCmark10:

Jeg tror at PCmark vægter frekvens over flere kerner, ihvertfald i dette tilfælde, da vi ser Z390 være en lille smule foran Z490.

 

SuperPI:

Når en enkelt kerne bliver brugt vil Gigabyte bundkortet stadig boost op til 5.1GHz, hvilket betyder at et overclock ikke giver meget, men det giver nok til at få et noget bedre resultat end Z390.

 

wPrime:

Igen i Wprime ser vi et ganske fint resultat fra Z490.