Test: Shuttle XPC DS10U Slim

Barebones d.  12. oktober. 2020, skrevet af Havenissen 4 Kommentarer.  Vist: 3726 gange.

Korrekturlæser: morra19
Billed behandling: Havenissen
Oversættelse: Havenissen

Pristjek på  1768,00
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: PC-Lager

Test

 

 

 

Testmaskinen består af :
Intel Celeron 4205U CPU
Intel integreret GPU
2 x 8 GB Kinston HyperX 2133 MHz
65 W PSU
1 TB Kinston SSD KC2000

Windows 10 Pro

 

Køling:

Passiv

 

Programmer:

3Dmark
VRMark
PCMark
SuperPI
Anvil Benchmark
Cinebench R20

 


3DMark

3DMark kører en række tests, hvilke resulterer i mark points, som afspejler, hvor god computeren er til at lave grafik. 
 


DS10U bliver aldrig nogen gaming maskine, men den formår alligevel at få 2475 points, hvilket er okay for en integreret GPU i en Celeron CPU. Jeg havde ikke forventet særligt mange points i Time Spy, som er en test, der mere er henvendt til hardcore GPUer og her viser DS10U at den helt klart ikke er sat i verden til at lave hårde grafiske udregninger. 

 


PCMark

Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".


DS10U får 1939 PCmark points, hvilket generelt ikke er prangende. Dog kan det ses, at der er fokus på det essentielle, som må betegnes som kontorapplikationer, men udvikling af digitalt indhold scorer lavt, da DS10U ikke er beregnet til denne type opgaver. 

 


VRMark

VRMark har fokus på at måle ydelsen på en PC i forhold til VR. Testen er i tre dele, som består af tre rum, Cyan, Orange og Blå Rum. Hvert rum fokuserer på hvert deres.
Cyan Rum: DirectX 12 for VR
Blå Rum: 5K rendering
Orange Rum: VR klar til HTC Vive og Oculus Rift. 
 


Ingen af testene scorer nok til at jeg vil sige at DS10U er god nok til at trække VR. For eksempel i Orange Rum fik den kun 348 VRMark points. Den gennemsnitlige FPS var på 7,59, mens Oculus Rift kræver 81 for at køre. 

 


SuperPI

SuperPI udregner tallet pi med x antal milioner decimaler. Her i testen er der valgt 1M og 32M. Testen kører på en enkelt kerne i CPU'en.
 


CPUen taget i betragtning, så er det 22,785 sekunder for en million decimaler af PI okay, men med en clock hastighed på 1.8 GHz er resultatet forventeligt. 

 


Anvil Benchmark

Anvil's Storage Utilities er et kraftfuldt værktøj, der blev designet for at give dig et simpelt middel til at vurdere læsnings- og skriveydelsen på dit Solid State-drev eller harddisk.
 


KC2000 har det ikke godt i DS10U. Skrive hastigheden er ca 1000 MB/s lavere end hvad jeg kan finde i andre tests i hurtigere maskiner. Men over 1200 MB/s i både læse og skrive hastigheder burde være ok for de fleste. Dermed behøver man ikke at ofre penge på dyre hurtige SSDer, når dette umiddelbart ser ud til at være loftet.

 


Cinebench R20

Cinebench tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en.
 


DS10U scorer ikke vanvittigt højt, men den er næsten i niveau med Celeron N4000, som trods alt har turbo op til 2.6 GHz.

 

Alt i alt scorer DS10U ikke særligt højt i GPU tunge test, men det går generelt lidt bedre i CPU tests, hvor den leverer hvad, der forventes af en Celeron 4205U CPU. I Anvil testen er nok den største skuffelse, hvor KC2000 bliver udsat for en flaskehals og dermed ikke får lov til at yde optimalt.

 


På næste side venter konklusionen.

 

 

gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
12-10-2020 09:35:53
Svar/Indlæg:
5535/459

Super Godt Review :) 



Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-10-2020 10:05:06
Svar/Indlæg:
131/19

#1 - Mange tak 🙂



Senosk
 
Overclocker
Tilføjet:
14-10-2020 00:24:16
Svar/Indlæg:
233/38

Jeg får "500 - Internal server error.

There is a problem with the resource you are looking for, and it cannot be displayed."


jbv
 
Overclocker
Tilføjet:
14-10-2020 12:13:55
Svar/Indlæg:
135/0

Tænker der er et e for meget i slutningen  Shuttle XPC DS10U Slime