Test: ASRock B550 Phantom Gaming Velocita

Bundkort, AMD d.  18. september. 2020, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 3878 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  1508,00
Produkt udlånt af: Asrock
DK distributør: Komplett.dk

Design / Layout

 

 

 


Her ses Asrock B550 PG Velocita bundkortet ovenfra. Designet synes jeg egentlig er ganske nydeligt uden for meget lir i form af striber og andet lir. OK det her har også striber men de er ikke så udtalte. Stik og konnektorer er sorte og samlet set synes jeg faktisk godt om designet.

 


I underkanten og rundt om på bundkortet findes diverse konnektorer og knapper som listes her:

 


Asrock PG Velocita har 4 RAM pladser der understøtter hastigheder op til 3733MHz RAM.

 


PG bundkortet har forstærkede PCI sokler så det er muligt at montere 2 stk. tunge grafikkort, og PCIe soklen sidder bedre fast, så det ikke er så nemt at rive dem af kortet. Audiodelen er forsynet med et ALC 1220 Codec og det er muligt af få 7.1 Surround sound ud af audio stikkene i I/O afdelingen. Her kan man kun se 5 Audiokondensatorer stikke op igennem et plastikskjold der dækker over Audiodelene.

 


Her ses den øverste køleplade, den sidder fast med 2 skruer. Den følger farven og mønstret på bundkortet.

 


Her er det den nederste og den følger farver og design på chipsættets plastikdækplade.

 


Her er begge M.2 soklernes køleplader afmonteret og der er på bagsiden sat kølepads, så de er lige til at sætte ovenpå M.2 SSDerne. i den nederste M.2 sokkel kan der monteres M.2 SSD'er op til 110mm i længden og i den øverste op til 80mm.

 


På B550 Phantom Gaming bundkortet finder man i underkanten af bundkortet en startknap og en reset knap, lækkert hvis, eller måske nærmere når der skal Overclockes.

 


ASRock har monteret et Display til udlæsning af diverse fejlkoder. Det er rart at se displayet slukke helt når PC'en er bootet op. På andre bundkort vises A0 eller lignende når systemet kører.

 


Bundkortet kommer med en 14 fasers strømforsyning, med en 12+2 opsætning. Selve controlleren er en Renesas RAA229004, som er en 8 fasers controller. For at opnå de 12 vcore faser er ved at bruge 6 tilgængelige faser med Intersil ISL6617A doblere, således at alle faser individuelt kan tændes og slukkes for at øge effektiviteten.
Mens effektiviteten i sig selv er god, så er selve ydelsen ikke den bedste, da dette er en ret langsom VRM, dette ses også i form af de 12 Vishay SIC654, som er en 50A Dr Mos, hvilket ikke er lige så effektiv som rene power stages men er noget bedre end at bruge diskrete MOSFET, da dette er en stor pakke der indeholder en driver, en høj side og en lav side MOSFET.
For at få noget hastighed på denne VRM har ASRock brugt en masse solide kondensatorer, dog ser vi ingen tantalum eller SMD kondensatorer, udover dem som AMD mener der skal være i selve soklen, der er dog lidt flere solide kondensatorer end AMD kræver. Inputet er også filtreret, således at den 12 volt der kommer ind til VRM er nogenlunde solid. En bedre input volt giver også en bedre output volt, hvorfor dette også kan hjælpe lidt på hastigheden, og ikke mindst ripple.
Til sidst ser vi 2 faser uden doblere, disse er til CPU'ens SOC, og bruger samme Dr Mos som vcore.
Alt i alt en solid budget VRM der kan leverer op til 600 amperer til CPU'en, hvilket aldrig bliver aktuelt, men da disse Dr Mos har den bedste effektivitet omkring 15 amperer, og med muligheden for individuelt at tænde og slukke for faser for at holde dette output så vidt muligt ser vi en fin effektivitet, men stadig en ret langsom VRM der lige skal have en kop kaffe inden den kan reagerer på et skift i strømforbruget, dette er dog noget vi bør forvente af et budget bundkort.

 


Der er 6 SATA porte, og SATA 5 og 6 deles med M.2 slot M2_2.

 


Her ses køleprofilen helt i toppen af bundkortet.

 


Her ses enden af køleprofilen der dækker de fleste af VRM'erne. Som man kan se er det en særdeles kraftig profil i aluminium og på grund af profilens udformning har den et stort køleareal. Den skal nok kunne køle VRM'erne også ved OC på de største af RYZEN CPU'erne selv ved OC.

 


Her ses bagsiden af det I/O skjold der er for monteret på PG bundkortet. Der følgende stik heromme:

 


Jeg slutter af med et af ASRocks billede der fint viser RGB LED lyset på bundkortet. Det oplyser bundkortets navn som står under et plastikvindue over rækken med de fleste VRM'er. ASRocks Logo lyser gennem plastikdækslet i I/O området. Ligeså lyser Phamtom Gaming Logoet gennem et plastdæksel over Chipsætkøleren.

 


Lidt om BIOS'en følger på næste side.