Test: Arlo Pro 3 Floodlight Camera

Diverse d.  03. september. 2020, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 8299 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på  2261,00
Produkt udlånt af: arlo
DK distributør: n/a

Software

 

 

Arlo Floodlight bruger samme software som vi tidligere har gennemgået af vores test af tidligere Arlo produkter, så for en grundlæggende gennemgang se vores test af Arlo Pro kameraet.

Ud over de samme funktioner som de tidligere versioner af Arlo, er der kommet lidt ekstra til siden vores sidste gennemgang. Op til Arlo Pro 2, har man uden et månedligt abonnement fået 7 dages lagring af optagelser i skyen med. Den mulighed har man med Arlo Pro 3/Arlo Pro 3 floodlight fjernet, så uden en form for abonnement er der ingen lagring i skyen, man har dog stadig mulighed for at lagre optagelser lokalt. Et abonnement koster fra 29kr om måneden for det første kamera, og for det får man 30 dages optagelser i skyen, og lidt ekstra funktioner. Sammen med sin floodlight får man 3 måneder prøvetid på det fulde abonnement, så man kan se om det er noget for en - det er derfor den fulde version jeg gennemgår her.

 


Indstillingsmulighederne på kameraet er egentlig relativt enkle, og menuerne overskuelige. Når man i startmenuen vælger kameraet, kan man blandt andet se status på batteriet, om bevægelsessensoren er aktiv og signalstyrken på netværket. Som de første indstillingsmuligheder finder vi ting som night vision, opløsning, og hvordan billedkvaliteten skal balanceres ift. batterilevetiden. En lidt sjov funktion er er "Auto Zoom & Tracking", der som navnet antyder gør kameraet i stand til at følge og zoome ind på steder hvor der registreres bevægelse.

 


I kameraet er indbygget tovejs lyd, således at man kan føre en samtale med nogen gennem kameraet - fortælle pakkeposten at han bare skal lægge pakken ved døren, prøve at skræmme potentielle tyve væk, eller hvad man nu kan finde på. Da der jo er indbygget lyd, er der under indstillinger som forventet også mulighed for at stille på lysstyrken, hvor lang tid lyset skal være tændt når det aktiveres og man kan endda også sætte det til at blinke i stedet for blot at lyse konstant.

Til sidst kommer vi til "smart" funktionerne, den første er aktivitets zonerne, hvor man kan markere særlige dele af billedet hvor aktiviteter skal registreres. Det kunne for eksempel være, at en del af kameraet dækker en vej med forbipasserende der ikke skal sætte kameraet i gang.

Som det sidste kan man slå såkaldte smart notifikationer til og fra. Kameraet er faktisk i stand til at skelne mennesker, køretøjer, dyr og "anden bevægelse" fra hinanden, og så kan man simpelthen justere hvilken typer bevægelse der skal udløse bevægelsessensoren. Med sin indbyggede mikrofon kan der reageres på lyd, og endda genkendte særlige lyde i form af alarmen fra for eksempel en røgalarm.   

 

 

Noltus
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-09-2020 17:35:44
Svar/Indlæg:
2205/328
500 - Internal server error.There is a problem with the resource you are looking for, and it cannot be displayed.