Test: Gigabyte TweaKING: Epilog

HT Exclusive d.  04. november. 2009, skrevet af Mads321 1 Kommentarer.  Vist: 7869 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

 

Jeg vil hermed berette om min egen, Ivans, og Marks tur til Gigabytes TweaKING, der løb af stabelen i starten af sidste uge. Dette skal samtidig blive mit foreløbigt sidste arbejde for HwT, så derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige tak for nu. Det har været en lærerig oplevelse at være en del af HwT's crew i de 1½ års tid jeg har huseret iblandt, men nu er det altså slut, og turen til Paris har været min sidste opgave.

Fredag d. 30 oktober tog jeg afsted fra Århus, med retning mod København. Her tilbragte jeg et par dage hos en nær ven, og søndag aften mødtes jeg med Ivan og Mark, hjemme hos Mark. Vi fik pizza og hyggede, mens snakken selvfølgelig gik på hvordan de to, kunne få barberet endnu mere tid af deres SuperPI 32M, som der blev kørt en del gange den aften. Jeg benyttede lejligheden til at høre de to gutter om tweaking - hvad det reelt går ud på. Jeg blev klogere, men jeg må ærligt indrømme at det ikke rigtig bed sig fast, men nu har jeg heller aldrig været den store overclocker, eller taget tingene til det ekstreme på den måde.

Da vi vågnede næste morgen ved 5-tiden, var det med små øjne at vi fik slubret en kop kaffe indenbords, og så gik turen ellers via s-tog og metro til lufthavnen. Vi ankom i fornuftig tid, fik lidt morgenmad, og så fandt vi selvfølgelig ud af at vi havde placeret os ved den forkerte gate. Over stok og sten gik det med at komme til den rigtige gate, der selvfølgelig lå i den eksakt modsatte ende af lufthavnen. Det blev til en god 10 minutters morgenløb. Vi nåede det, svedende, lige til tiden.

Jeg har aldrig været god til det med at flyve, så jeg fik mig en halv beroligende pille, da vi stod i gangen på vej ind i flyet. Da vi først var kommet i luften bemærkede jeg intet til de dårlige nerver, men som altid, gav det lige et sug i maven ved takeoff. Til min store overraskelse, opdagede jeg at Ivan var faldet i søvn, og havde sovet allerede inden takeoff.

Da vi ankom i lufthavnen i Paris var forvirringen enorm. Ingen af os havde husket at få printet papirene med oplysningerne om, hvordan vi skulle komme fra lufthavnen til hotellet. Mark blev ved med at sige vi skulle med en 'Shuttle', jeg var sikker på vi skulle med en bus (så meget kunne jeg da huske), og Ivan der stadig var lidt slukøret, stod og kradsede sig selv lidt i nakken, og betragtede situationen.

Efter længere tids diskussion, kom jeg i tanke om at jeg engang havde været i en lufthavn i England, hvor man tog et tog rundt til de forskellige afdelinger. Dette tog hed i denne lufthavn "Airport Shuttle", og derfor var forvirringen næsten komplet. Men vi kom med toget, og havnede i den afdeling, hvor der stod busserne havde holdeplads. Det havde de skam også, men den bus vi skulle med kørte bare ikke derfra. Den kørte fra et sted, hvor der på alle skilte stod at man kunne komme med toget ind til Paris - Nu var vi nået til et punkt hvor Mark ikke kunne sige ret meget andet end "skide franskmænd".

Vi kom endelig med den rigtige bus, men med vores held var der selvfølgelig sket en ulykke på vejen til hotellet, så trafikken bevægede sig med et par meter i minuttet. Vi ankom ved hotellet efter 3 timer, fra en bustur der skulle ha' taget 30 minutter. Hotellet er et af Paris største, og ligger super centralt i den dyre ende af byen, et par spytklatter fra Champs Elysees.

Her er sammendraget af al det video vi har optaget dernede:

 

Gigabyte havde stillet op til velkomst i lobbyen, og der var gavepakker til alle ankomne (inklusiv pressefolk :-) ). Værelserne på hotellet var super eksklusive. Her var karbad, minibar, internet (til € 19 pr. 24 timer), TV, pengeskab, vibrationsseng, strygebræt osv. osv. Alting syntes at være dækket med glas eller spejl-overflade. Ja selv TVet var gemt bag et spejl på vægen, så man ikke kunne se det, med mindre det var tændt.

Efter et hurtigt bad, gik turen mod indre Paris. Vi brugte 3-4 timer på at se Triumfbuen og Eiffeltårnet, og ellers hyggede vi bare og snakkede, fik lidt mad og en kop kaffe. Senere på hotellet havde Mark været i kontakt med nogle af de andre deltagere. De havde en lille sammenkomst på et af hotelværelserne. Jeg tog med derop, men skulle nok ha' ladet min pen og papir ligge i lommen. Jeg startede med at snakke kort med Sampsa fra Finland. Han var super flink, men så snart jeg begyndte at stille spørgsmål, så blev der pinligt stille på værelset, hvor en 10-15 mand ellers sad og knævrede løs. Jeg er ikke vant til at interview folk, så det blev lidt akavet, men som sagt, så var han super flink og var rar at snakke med. Jeg forsøgte derefter at snakke lidt med hans landsmand SF3D, der lå lige så lang han var på sengen i værelset. Han sagde bare "No interview - we can do it tomorrow", men jeg fik alligevel lokket et enkelt svar på at spørgsmål ud af ham. Han virkede en smule arrogant, og var ikke ligeså nem at gå til som Sampsa, men jeg fik så senere at vide, at de havde været ude og pimpe den det meste af dagen. Han var vidst bare træt.

Flere spørgsmål blev det ikke til i den omgang, og fra værelset gik vi allesammen direkte ned til middag i hotellets restaurant. God mad, god vin og hyggelig stemning. Vi sad os tre danskere sammen, men inden vi havde tygget af munden, så var Mark allerede rendt afsted for at chit-chatte med dem han endnu ikke havde fået hilst på. Vi endte den aften på en bar, hvor både stemningen og humøret var i top.

Inden jeg havde fået øjne dagen efter, så var Ivan allerede oppe og banke på for at få mig op. Efter morgenmaden var der en kort pause, og så var det ellers tid til eventet.

Gigabyte startede med at introducere deres nyeste bundkort, hvilket vi fik en halv times video ud af. Du kan se det her i 3 dele:

Gigabyte præsentation pt. 1 

Gigabyte præsentation pt. 2

Gigabyte præsentation pt. 3

Efter introduktionen var der mulighed for at spørge Gigabytes tekniske division, om alt mellem himmel og jord. Det kom der en masse spændende besvarelser ud af, som du kan læse i den tidligere artikel, der omhandler Gigabyte TweaKING.

Jeg selv var noget ristet oven på rejsedagen, og nattelivet den foregående dag, så jeg nøjes med at hukke et stykke Osso Buko i mig i restauranten til middag, og så afsted til hotelværelset for at slappe af. Det blev dog ikke til megen afslapning, for jeg gik insta-igang med at skrive hjem til HwT. En times tid senere mødtes jeg med gutterne i konferencier-hallen, hvor konkurrencen var ved at starte. Jeg nåede lige at få udleveret en Gigabyte t-shirt, og fik skiftet (det var et krav, at alle skulle bære gigabyte t-shirts).

I sidste øjeblik kom jeg i tanke om, at jeg i nattens tåger den foregående nat, havde snakket med den livlige franskman Trouffman, om at få et link til livestreaming, da han og overclocking-tv, havde proff udstyr med til netop dette formål. Jeg nåede lige i sidste seukund at få det lagt op på HwT. Hvad der siden hændte kan der læses om i live-tråden, hvor jeg som en anden live-ticker, sad og spyttede nyheder ud hvert andet minut fra konkurrencen. Jeg kan dog godt afsløre her, at danskerne blev nummer 5 i den første konkurrence og nummer 9 i den anden. Det var faktisk mere end bare OK gået, for det overgik selv deres egne forventninger. Komkurrencen var edderbankemig også så hård som den næsten kunne blive.

Resultatet af første runde =SuperPI 32M

Resultatet af 2. runde = 3DMark01

Stemningen var derfor rigtig god, og også en smule lettet, da der blev pakket sammen, og vi gik tilbage til vores værelser for at skifte tøj. Der hvor vi nu skulle begive os hen, var det nemlig et krav, at man ikke måtte bære hverken jeans eller sportssko - vi skulle se PATTER!

Nu var patter skam ikke det hele, langt fra. Det fornemme LIDO-show i Paris er en yderst vellykket blanding af show-dans, magi, sang og så selvf. med et hint af striptease, selv om jeg nu hellere vil klassificere det som "dans med bare patter". Sceneshowet var yderst, yderst imponerende. Gulvet forsvandt flere gange i midten af scenen, og op kom både pyramider, med afklædte piger i tre etager, og roterende springvand. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og har sjældent følt mig så godt underholdt. Det var en perfekt sammenblanding af forskellige underholdningsformer, og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at man havde slubret en god halv flaske vin indenbords under middagen forinden, samt de halv-afklædte pigers glimt i øjet, når det ind i mellem skimtede forbi ens egne.

Fra LIDO-show til by-tur, og fra by-tur til mission; At finde et sted der stadig har åbent. Det er nemlig ikke sådan helt lige til på en tirsdag nat i Paris. Det endte med at vi sad og gemte os på den anden side af vejen overfor hotellet. Her kunne vi sidde lidt i ly, bag nogle buske, og drikke paprødvin fra en 3 liters container og et glas boblevand fra Trouffman's onkel's egen vin-farm i Champagne. Der var ikke mange tilbage da vi trillede tilbage mod hotellet, men åbenbart nok til at festen kunne fortsætte på mit værelse.

Da vi kom op (i rodet, for jeg havde som en anden tøs rodet min taske igennem, for at finde mine pæne bukser), så var der til selskabet kommet en tilføjelse, som der gik et stykke tid, inden vi sådan lidt i fællesskab, fandt ud af nok var en prostitueret, eller noget der ligner. Hun havde stået foran hotellet, imens vi var på den anden side af gaden, og da vi kom op i elevatoren til mit værelse, så stod hun dér i mellemgangen. Derfra var hun åbenbart bare fulgt med ind på mit værelse. Hun prøvede også at snakke med mig, men hun snakkede åbenbart kun russisk, og jeg fattede ikke hvad hun prøvede at stave sig frem til på engelsk. Anywho, så var hun da meget sød, men da vi fandt ud af hun havde inviteret flere af hendes venner og veninder op, så var der flere der lugtede lunten. Hun blev forklaret at festen sluttede, og at hun måtte gå. 20 minutter senere troppede hun op foran mit værelse, og havde taget flere af hendes veninder med. Hun påstod nu at hun havde mistet hendes pas på mit værelse og ville ind og rode det hele igennem. No way. Vi endte med at smække døren, og så sad vi ellers og håbede på, at der ikke ville dukke en flok pimps op med knive og pistoler - måske vi var en smule paranoide :-)

Jeg sov trygt den nat, og da Ivan vækkede mig, troede jeg ikke jeg havde sovet mere end et kvarters tid. Jeg var sikker på jeg havde læst i programmet, at sightseeing-turen skulle begynde klokken 14:00. Det var så der den sluttede, så vi skulle være klar allerede klokken 9. Jeg fik pakket min taske, og stod og funderede lidt over, om de rødvindpletter der var på det hvide sengetøj, mon ville gi' en kolossal efter-regning, alt imens jeg forsøgte at rydde bare nogenlunde op, i det rod mine gæster havde efterladt mig.

Jeg nåede lige morgenmaden på et hængende hår, og fik checket ud i tide. Sightseeingturen kan jeg desværre ikke fortælle ret meget om, da jeg faldt i søvn, og sov det meste af turen rundt i Paris' gader. Da turen var slut, blev vi kørt tilbage til hotellet, hvor vores bagage var opbevaret.

Der gik en times tid med at snakke færdig, og sige pænt farvel til alle deltagere, pressefolk og repræsentanter for de forskellige hardwareproducenter, der havde sponsoreret eventet.

Turen tilbage til lufthavnen gik gnidningsfrit, og vi kunne derfor sætte os til at vente 5 (bag)stive timer på at blive kaldt til vores gate. Turen hjem til Danmark gik mest med at sove, og da vi endelig stod i Københavns lufthavn, var det en befriende lettelse, at turen nu snart var overstået, for vi savnede allesammen vores senge.

3½ time senere, klokken 4- halv 5 stykker, kunne jeg så sige godmorgen og godnat til min kæreste i Århus, og så skulle der ellers soves igennem!

 

Alt i alt har det været en rigtig fed tur. Gigabyte har netop overgået Asus i salget af retail bundkort, og det kunne man godt mærke skulle fejres en smule. Hotellet, maden, showet og alting var på Gigabytes regning, og det eneste jeg formåede at betale for selv, var internetadgang på værelset, og en enkelt frokost, den første dag sammen med gutterne.

Jeg vil gerne sige stor tak til Gigabyte, men også Mark og Ivan, der var de bedste rejsekammerater på turen.

Afslutningsvis vil jeg også gerne takke HwT, for alt hvad jeg har lært i tiden som skribent, og for muligheden for at komme med til dette event. Jeg vil stadig hænge ud som almindelig bruger/læser/overclocker/nørd på forum.

Vi ses på den anden side.

 

Mvh. Mads :-)

M.Beier-old
 
Superbruger
Tilføjet:
05-11-2009 01:39:47
Svar/Indlæg:
1189/118
En mindre rettelse

og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at man havde slubret en god halv flaske vin indenbords under middagen forinden,
Vi var ti, de to piger/kvinder drak ikke rigtig, gjorde tjekkerne heller ikke, samt den estlanske deltager og der forsvandt 6 eller 7 flasker ;-P (Letland + DK fik vidst en sjat 🤡 )
Jeg måtte krybe til korset, som hårdkogt nord italiensk rødvin fanboy, den vin vi fik derinde var fanfisme god 🙂

Vi var på den lille bar til kl.2 inden vi gik overfor hotellet, fik ihvertilfald købt eneste øl på hele turen derinde (altså ikke eneste øl, eneste jeg selv betalte for), og så synes jeg svagt jeg husker noget med bodytequilla, nok meget godt folk var for stive til at finde cams frem 🤣

----

Men mere vigtigt; Mange tak til jer begge; Mads' dækning var superb, han var en af de mest aktive journalister dernede (Trouffman kunne ingen komme op på siden af selvfølgelig, men han har lige den fordel at han kender alt og alle samt er kugleskør 😉 )
Ivan var super cool, rigtig god holdkammerat, og meget tålmodig med mig, jeg kan være noget strid når tingene ikke går som jeg håber på

Og comboen for at bære over med mig, jeg er lobbyist og som Mads skrev, der gik ikke længe inden der var røget SMS'er afsted hvorfor vi kunne finde fester, efter første aftensmad røg jeg i snak med diverse deltagere, og senere fandt vi igen en fest... (Jeg prøvede altså ikke at slippe af med dem 🤣 )

Som indikator om hvor meget jeg snakkede....
To gange på resturant nåede tjenerne at tage af bordet inden jeg havde spist, da jeg knævrede løs.

Summa sumarum:
Tak for en fed tur begge to! Samt et meget stort tak til alle de mange danskere som har fulgt vores kamp!